Skriveværksted
Skriveværksted
Underviser: Cindy Lynn Brown
Kom på fire dages intensivt skriveværksted.
Er du interesseret i noveller, digte eller røverhistorier? Vil du i gang med at skrive dine erindringer eller holder du simpelthen af at lege med ord?
I løbet af disse fire dage kommer vi gennem et bredt spektrum af litterære emner og skriveøvelser, krydret med smagsprøver på vidt forskellige tekster.
Vi snakker blandt andet om plot, struktur, sanser, fortællerstemmer og billedsprog.
Uanset om du allerede har skriveerfaring eller det er spritnyt for dig, kan du være med og få nye redskaber, ideer og inspiration.
Kurset er for max 5 deltagere, 20 lektioner og koster i alt 2.700 kr.
Tilmelding til kursusafdelingen på tlf. nr. 76 20 22 06 eller via mail kursusafdelingen@blind.dk


