Stoleflet
Stoleflet med– lær et klassisk dansk håndværk
Underviser: Flemming Saaby
Har du lyst til at fordybe dig i et traditionsrigt håndværk og skabe noget smukt med dine hænder? På dette kursus får du mulighed for at lære stoleflet – en teknik, der har været en hjørnesten i dansk møbeldesign gennem generationer.
Vi arbejder med papirsnor og de klassiske fletteprincipper, som kendes fra designikoner som Børge Mogensen, Hans J. Wegner og N.O. Møller.
Underviser er Flemming Saaby, ejer af De Blinde Stoleflettere, som med stor erfaring og rolig faglighed guider dig gennem processen.
Du lærer de grundlæggende teknikker og får mulighed for at fremstille din egen skammel eller stol med et smukt, holdbart sæde. Kurset kræver ingen forudgående erfaring – alle kan være med og gå hjem med et personligt og funktionelt møbel.
Kurset starter mandag den 5. oktober kl. 13.00 og slutter onsdag den 7. oktober kl. 13.00. Det er på 20 lektioner, for max 5 deltagere og koster i alt 1.942 kr. inkl. ophold og forplejning. Materialeudgifter under kurset kan forekomme.
Tilmelding fra den 8. juli på telefon 76 20 22 02 eller til kursusafdelingen@blind.dk
Ved for mange tilmeldte på kursets første tilmeldingsdag, vil pladserne blive fordelt via lodtrækning.


