Tirsdagsklubben i Hammel
De gode arrangementer fortsætter den sidste tirsdag i hver måned kl. 14-16 i aktivitetssalen på plejehjemmet Solhøj. Tilmelding ikke nødvendig, men gerne framelding, hvis ikke I kan komme.
Den 27. oktober får vi besøg af arkivleder Poul Nørgaard Jensen fra Lokalhistorisk arkiv for Hammel og Favrskov, som fortæller om sit arbejde. Selvfølgelig skal vi også snakke og hygge os med kaffe og kage.
Den 24. november er sidste møde inden jul, og der vil være en mini-matiné med julens sange, akkompagneret af en lokal pianist. En julebanko bliver der også tid til.
Hvis I har nogle gode ideer til indhold til møderne, må I gerne sige det til klubleder Erling, tlf. 30 26 04 33.


