Seneste forskning i AMD
Forskning i AMD: Hvis du ikke selv er ramt af øjensygdommen AMD (aldersrelateret makuladegeneration), så kender du nok et menneske, der er det – for AMD rammer hver fjerde dansker over 70 år. Professor og øjenforsker Thomas Corydon er en af de danske forskere, der lige nu kæmper for at finde en mere effektiv behandling af den frygtede øjensygdom.
Øjensygdommen AMD er den hyppigste årsag til blindhed og synstab hos ældre personer i den vestlige verden – og det er der ifølge professor og øjenforsker Thomas Corydon en naturlig årsag til:
”Når så mange mennesker bliver ramt af AMD, skyldes det, at sygdommen er en naturlig del af vores ældningsproces. Sygdommen skyldes slid på øjets nethinde – ligesom vores krop bliver slidt med alderen, gør vores øjne det jo også. Der findes to forskellige former for AMD: den tørre form, hvor nethindens celler går til grunde – og den våde form, hvor der typisk vokser utætte blodkar ind i nethinden, som lækker væske”, siger han.
Genterapi gør fremskridt
Den våde AMD kan mange mennesker heldigvis få behandlet i dag, hvis de opdager sygdommen i tide.
Behandlingen sker ved, at der indsprøjtes en væske i øjet, som stopper væksten af blodkarrene – men selvom injektionerne har gode resultater, har de også den ulempe, at patienterne skal til månedlig kontrol og genbehandling. Det belaster både vores fælles sundhedsvæsen og alle de mennesker, der er ramt af sygdommen.
Derfor kæmper forskere over hele verden for at finde en ny behandling, der holder længere og reducerer antallet af injektioner.
Lige nu er genterapi et af de forskningsområder, der viser lovende resultater. Thomas Corydon fortæller:
”Ideen om at anvende genterapi stammer tilbage fra 1980’erne, men det har taget mange år at komme frem til den viden, vi har i dag om, hvordan man kan udvikle behandlinger, der er både sikre og effektive. De seneste års fremskridt har medvirket til, at der verden over udføres genterapiforsøg på mennesker til for eksempel behandling af arvelige øjensygdomme, blødersygdom og alvorlige immundefekter”, siger han.
Håber, øjne i fremtiden kan kurere sig selv
Takket være blandt andet uddelinger fra Øjenfonden i 2016 har det været muligt at igangsætte ny forskning inden for genterapi af våd AMD. Det forventer vi os rigtig meget af i de kommende år.
Thomas Corydon er en af de øjenlæger, der både følger og deltager aktivt i den nyeste forskning:
”I et af de spændende nye projekter, som forskere over hele verden følger lige nu, tester man det at udtrække pigmentceller fra patientens nethinde og efterfølgende behandle dem i laboratoriet. Efter få dage bliver pigmentcellerne sat tilbage i patientens øje – og så forventer man, at pigmentcellerne selv vil være i stand til at producere de samme ”angiostatiske” stoffer, som man i dag sprøjter ind i patienternes øjne hver måned. Herved kan cellerne selv hæmme væksten af blodkarrene fremover.
Har udviklet intelligente viruspartikler
Thomas Corydons forskningsgruppe på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, har arbejdet med en anden strategi.
Strategien går ud på at udvikle en ny behandling af våd AMD, der også har som mål at få patientens pigmentceller til selv at producere stoffer, der hæmmer blodkarrenes vækst.
Men i modsætning til det forrige eksempel skal pigmentceller fra patienterne ikke udtrækkes. I stedet har gruppen af forskere udviklet ”intelligente” viruspartikler, som effektivt kan transportere DNA-sekvenser til pigmentcellerne.
Efter injektionen trænger partiklerne ind i pigmentcellerne, hvor de afleverer deres genetiske last med angiostatiske effekter. Viruspartiklerne er designet med en dobbelt sikkerhedsfunktion, så det kun er pigmentceller, der kan modtage partiklerne og producere de angiostatiske stoffer.
Det er målet at udvikle viruspartikler, som kun skal sprøjtes ind én gang. Foreløbig virker forskningsgruppens viruspartikler i op til ni måneder.
Øjenfonden hjælper forskerne i mål
Thomas Corydon er kun én af de førende øjenforskere i Danmark, som flere gange har modtaget midler fra Øjenfonden – og hos Dansk Blindesamfund tror vi på, at han og de andre forskere, som Øjenfonden bakker op om, vil opnå store gennembrud i deres forskning i de kommende år.
Øjenfondens forskere kæmper således lige nu for at finde effektive behandlinger mod alle de kendte og arvelige øjensygdomme, der hvert år rammer hundredvis af danskere.
Fakta om AMD – Aldersrelateret Makuladegeneration
Hver fjerde dansker over 70 år anslås at være ramt af AMD. AMD er en nethindesygdom, som angriber den midterste del af synsfeltet, hvor man har sit læsesyn og det syn, man for eksempel bruger til at genkende ansigter med. Med løbende injektioner af medicin i øjet kan sygdommen holdes i ave hos en del af patienterne, men behandlingen er belastende, fordi den kræver hyppige sygehusbesøg og indsprøjtninger.
Grundsygdommen kan fortsat ikke behandles og fører i sig selv til synstab på grund af såkaldt tør AMD. AMD er den hyppigste årsag til blindhed og synstab i den vestlige verden.
Birthe får aldrig synet tilbage
For ca. to år siden vågnede 68-årige Birthe en morgen og opdagede, at hendes syn var blevet ødelagt af AMD fra den ene dag til den anden. ”Min øjenlæge sendte mig til Glostrup Øjenklinik, hvor de forsøgte med indsprøjtninger. Men intet hjalp. Jeg følte, at jeg stod i en håbløs situation. Jeg har slet ikke tal på alle de gange, jeg skar mig i fingeren, når jeg forsøgte at lave mad. Jeg kunne ikke købe ind. Faktisk kunne jeg slet ikke komme uden for en dør uden hjælp.”
“Der er da ingen tvivl om, at jeg ville ønske, at forskningen inden for øjensygdomme var nået meget længere for år tilbage, så jeg kunne være hjulpet. Min tilværelse og livsglæde er ikke den samme i dag, som da jeg kunne se. Derfor håber jeg, at jeg kan være med til at inspirere andre til at støtte øjenforskningen. Så vil jeg være taknemlig,” siger Birthe.
Birthe har dog alligevel være heldig at få hjælp, fordi hun tog sig mod til at kontakte Dansk Blindesamfunds kursusafdeling på Fuglsangcentret.
”Jeg var havnet i mit eget sorte hul. Men så tog jeg mig sammen og fik ringet til det nummer, der stod på visitkortet til Dansk Blindesamfund, som jeg havde fået udleveret på øjenklinikken. Jeg blev straks anbefalet at komme på kursus på Fuglsangcentret. Og Poul, min konsulent fra Dansk Blindesamfund, fulgte mig derover, selv om det var helt i Fredericia. Ellers var jeg jo aldrig kommet af sted. Det kursus gjorde en stor forskel for mig! Jeg havde været alene så længe, så det var utroligt givende.”
Historier om livet med AMD
Læs om Grethes liv med våd AMD
Grethe fik vendt op og ned på sin hverdag, da hun fik konstateret AMD. Hun måtte lære alting forfra og give afkald på sit aktive liv. Fuglsangcentret blev hendes redning, hvor hun fik fornyet livsmod.
Læs om Jyttes liv med tør AMD
Under en køretur for ca. fem år siden begyndte de første snigende tegn på øjensygdommen tør AMD at vise sig. I dag er hun stærkt svagsynet. Men hun forsøger alligevel at holde sig aktiv, selvom det kan være udfordrende: ”Hvis man ikke gør noget selv, så sker der ikke noget”, siger hun
Konsulentordning
Dansk Blindesamfunds konsulenter støtter og rådgiver, når synet svigter. Konsulenterne hjælper med at udfylde ansøgninger om kurser, hjælpemidler, ledsageordning eller støtte i hjemmet. De anker også, hvis det er nødvendigt. Alle konsulenter har selv et synshandicap og trækker på egne erfaringer.
Hjælpemidler
Der findes en række synshjælpemidler, som kan være en støtte for mennesker med synshandicap.
Bliv medlem af Dansk Blindesamfund
Blinde og stærkt svagsynede kan blive medlem af Dansk Blindesamfund. Som medlem bliver du en del af vores mange fællesskaber og netværk for mennesker med synshandicap. Lokalt har vi klubber og sociale arrangementer for medlemmer. På landsplan har vi idrætsforeninger, faglige netværk og events for blinde og svagsynede i alle aldre.
Giv et bidrag
Med dit bidrag kan vi blandt andet hjælpe børn og unge med synshandicap, støtte øjenforskning og uddanne flere førerhunde. Sammen kan vi varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser og arbejde for, at de også bliver en del af fællesskabet.