Stressøje (CSCR)

Stressøje, også kaldet Central Serøs Chorioretinopati, kan opstå, hvis man udsættes for længere tids stress. Tilstanden opstår som en væskeophobning under nethinden, der medfører sløret syn eller formforvrængninger. Stressøje kan i værste fald medføre, at man mister synet fra den ene dag til den anden.

Hvad er stressøje?

Alvorlig stress af kroppen eller behandling med binyrebarkhormon kan føre til synsforstyrrelser og synstab. I fagsprog kaldes tilstanden Central Serøs Chorioretinopati, bedre kendt som stressøje, og opstår ved, at der sker en udsivning af væske i årehinden.

Stress påvirker mennesker meget forskelligt, og symptomer opleves individuelt. Det er derfor ikke givet, at stress udløser synsforstyrrelser, men forhøjet niveau af stresshormonet kortisol er en risikofaktor for stressøje.

Årsagen skyldes en udsivning fra blodkarrene i årehinden. Væsken trænger ind under den foranliggende nethinde, som forårsager en lokaliseret nethindeløsning med en underliggende væskeansamling.

Forløbet er meget forskelligt, men for de fleste vil nethindeløsningen og væskeansamlingen forsvinde af sig selv i løbet af tre til fire måneder, og synet normaliseres. Men hos nogle få sker denne bedring ikke af sig selv. I nogle tilfælde kan et nyt blodkar udvikle sig på nethinden, hvilket kan efterlade arvæv, som kan være forbundet med svær synsnedsættelse.

Symptomer

De mest hyppige symptomer på stressøje er sløret syn eller formforvrængninger som for eksempel lige linjer, der bugter, eller bogstaver, der hopper.

Ofte ser patienten en sløret gråbrun plet midt i synsfeltet, der kan opleves som snavs på brillen. Når man første gang oplever symptomer, er der i de fleste tilfælde kun synsforstyrrelser på det ene øje, men det er ikke ualmindeligt, at der ved nøjere undersøgelse findes tegn på sygdomsaktivitet på begge øjne.

Symptomer på stressøje, herunder sløret syn og forvrængninger, kan også være symptomer på andre øjensygdomme af mere eller mindre alvorlig karakter, så derfor er det vigtigt at blive undersøgt af en øjenlæge, der kan stille den korrekte diagnose.

Behandling

Behandling af stressøje tilbydes, hvis sygdommen medfører væsentlige gener, som har stået på i længere tid, eller hvis nethinden viser tegn på beskadigelse. Vedvarende væskeansamling bag nethinden kan nemlig føre til varigt synstab. Er dette tilfældet, vil patienten blive behandlet med varm eller kold laserbehandling, som hæmmer udsivningen af væske i årehinden. Denne behandling tilbydes dog ikke, før øjenlægen har fulgt sygdommen i tre til fire måneder uden tegn på bedring.

For nogle kan det være afgørende med en samtale om, hvad der kan have udløst stressøje. Er man i behandling med binyrebarkhormoner, skal denne behandling om muligt ophøre og erstattes af anden medicin.

I tilfælde hvor der er udviklet nye blodkar på nethinden, behandles man med indsprøjtninger i øjet, som hæmmer væksten af blodkar. Behandlingen anvendes i overvejende grad ved våd AMD, men kan også være nyttig ved dannelsen af nye blodårer af andre årsager.

Hvem rammes af stressøje?

Stressøje rammer i overvejende grad 35-50-årige med en overrepræsentation af mænd. Alle bør dog være opmærksomme på symptomerne.

Giv et bidrag

Med dit bidrag kan vi blandt andet hjælpe børn og unge med synshandicap, støtte øjenforskning og uddanne flere førerhunde. Sammen kan vi varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser og arbejde for, at de også bliver en del af fællesskabet.