Undersøgelse af øjet

Der er stor forskel på, hvordan en undersøgelse af øjet foregår hos optikeren og hos øjenlægen. I dette afsnit gennemgår vi optikerens synsundersøgelse og øjenlægens forskellige øjenundersøgelser.

Redigeret og gennemlæst af læge/forsker Mette Bertelsen, Kennedy Centret samt Svagsynsoptiker og synskonsulent Anne Mette Legaard. 

Det er vigtigt, at du med jævne mellemrum tjekker, om dit syn har forandret sig.

Hvordan undersøges øjet hos optikeren

En undersøgelse af øjet hos optikeren er en undersøgelse af dine øjnes synsevne, synstilstand og sundhedstilstand og kan deles op i 4 dele:

1. Først vil optikeren spørge ind til, hvorfor du ønsker at få dine øjne undersøgt, og hvilke eventuelle symptomer du oplever. Dette er et godt udgangspunkt for at vurdere, hvilke metoder optikeren skal tage i brug ved selve undersøgelsen.
    
2. Dernæst vil optikeren undersøge, om der kan være nogle ydre tegn på afvigelser, såsom meget røde øjne, infektioner mv., som kan spille ind på selve konklusionen.
    
3. Derefter foretages den egentlige synsudmåling af dine øjne. Ud fra denne måling kan optikeren finde frem til din faktiske synsevne – det vil sige, hvor godt dine øjne kan komme til at se – samt hvilken brilleglasstyrke, der er nødvendig, for at du kan se skarpt.
    
4. Ud fra undersøgelsen vil optikeren vurdere, om du har brug for briller eller kontaktlinser eller henvise dig til en øjenlæge.

Hvad man måske ikke er klar over er, at øjnene faktisk kan fortælle en del om ens generelle helbred og ikke kun synet. Når øjenlægen kigger ind i øjet, vil han eller hun kunne se din nethinde og andre dele af øjet samt dine blodårers tilstand, som intet andet organ kan afsløre.

Hvordan måles synet hos optikeren?

Da brilleudmåling er tidskrævende, foretager de fleste øjenlæger ikke længere brillebestemmelse, dog undtaget til børn under 10 år. Optikerne foretager derfor de fleste synsprøver.

Udmålingen foregår i et specielt indrettet prøverum, hvor der anvendes et avanceret apparat med skiftende optiske linser (phoroptor), som man ser gennem mod en tavle med bogstaver eller tal af varierende størrelser (Snellens tavle).

Der udføres forskellige tests, hvor man måler øjnenes synsevne (visus) og afdækker brydningsfejl som for eksempel lang- og nærsynethed samt størrelse og retning af en bygningsfejl (astigmatisme). Også synlig skelen eller mindre afvigelser i øjnenes stillinger kan man afdække gennem tests. Der udføres normalt test af synet på lang afstand og i nærlæseafstand. For at kunne bestemme glassenes placering i brillestellet, måler man desuden øjnenes indbyrdes pupilafstand.

Der kan efter behov foretages yderligere individuelle tests. Disse kan omfatte en måling af øjets optiske system, så man kan konstatere, om der for eksempel er fokuseringsbesvær og samsynsproblemer. Derudover kan øjenmusklernes funktion testes, og endelig kan en synstest også omfatte test af for eksempel farvesyn, dybdesyn og stereosyn.

Synsprøven alene udtrykker ikke et egentligt facit – den endelige brillestyrke bestemmes på baggrund af en samlet vurdering af måleresultaterne.

I forhold til den samlede vurdering er det derfor vigtigt, at optikeren forinden bliver oplyst om klager og andet, som kan have betydning for undersøgelsen. Derudover er det væsentligt, at man i øvrigt er veloplagt og forsøger at svare så korrekt som muligt under afprøvningen.

I særlige tilfælde kan der være behov for en grundig undersøgelse af hornhinden og en måling af trykket i øjet. Er der problemer, som optikeren ikke kan løse, henvises der til en øjenlæge. Øjenlægens forskellige undersøgelser kan du læse mere om herunder. 

Hvordan undersøges øjet hos øjenlægen?

En undersøgelse af øjet hos en øjenlæge er ikke bare et spørgsmål om at korrigere dit syn. Det handler også om at bevare dit syn.

Det er vigtigt regelmæssigt at få tjekket dit syn og øjnenes sundhedstilstand. Et godt syn betyder både noget for dit arbejde og for din fritid.

Øjenproblemer kan være lumske og komme snigende, uden man ved det, så for at mindske problemet bør man få sine øjne undersøgt hos en øjenlæge.

Når man undersøges, handler det om at finde problemet så tidligt som muligt for at bevare synet og få den bedst mulige behandling.

Til syns­prø­ven anvendes standardise­rede synstavler med figurer i forskellig størrelse eller tavler med bogstaver eller børnetavler med symboler. Jo mindre bog­sta­ver eller symboler, man kan se, des bedre er synsstyrken. Den måles på hvert øje for sig og på begge øjne samtidig, både på afstand og nært hold i læseafstand.

Synsprøven er en sammensat undersøgelse, der begynder med en måling af synsstyrken, ”visus”, også betegnet skarpsynet eller centralsynet.

Hvis synsstyrken er nedsat, kan det enten skyldes, at man har behov for briller, eller at der er tale om en egentlig øjensygdom. Syns­styr­ken kan godt være normal, selvom man har påvirket synsfelt, da under­sø­gel­sen kun måler på det centrale syn.

Hvis øjenlægen finder eller har mistanke om øjenproblemer, vil øjenlægen sende dig videre til yderligere undersøgelser af øjet på enten Kennedy Centret (tidligere Statens Øjenklink) eller på en øjen­af­de­ling på et hospital, hvor man har specialister i øjensygdomme.

En undersøgelse af øjet kan blandt andet omfatte synsprøve, undersøgelse af synsfelt, spaltelampeundersøgelse, måling af øjets indre væsketryk, oftalmoskopi, fluorescensangiografi, elektroretinografi og ultralydsundersøgelse.

Undersøgelse af synsfelt

Undersøgelse af synsfeltet, ”orienteringssynet” eller ”det perifere syn”, kan fore­gå ved at vurdere, hvor langt ud til siden, den undersøgte, uden at be­væ­ge øjet, kan registrere øjenlægens fingerbevægelser.

En nøjere udmåling kan foretages med det, der kaldes for perimetri, hvor grænserne for synsfeltet be­stemmes med et bestemt objekt, for eksempel en lysplet af en bestemt farve, areal og lysintensitet. Samtidig undersøges forekomsten af blinde pletter, ”skotomer”, inden for de registrerede ydergrænser.

Undersøgelsen af øjet kan foretages manuelt eller med computerstyret apparatur, men kræver i begge tilfælde den undersøgtes opmærksomhed og fulde koncentration.

Spaltelampeundersøgelse

Undersøgelsen foregår ved hjælp af en spaltelampe, som består af et mikroskop og en spalteformet lys­kilde, der kan drejes. Ud over muligheden for at se mikroskopiske for­an­drin­ger i øjet gør den spalteformede lyskilde det muligt at lægge et tre­di­men­si­onelt optisk snit gennem den forreste del af øjet.

Ved spal­te­lam­pe­und­er­sø­gel­se af øjet vurderes øjets slimhinder, tårefilmen, hornhinden, regnbuehinden, øje­n­lin­sen og den forreste del af glaslegemet.

Ved brug af særlige kontaktglas med spejle eller specielle forstørrelsesglas kan undersøgelsen udvides til at om­fatte kammervinklen og den indvendige del af øjenæblet, især nethinden.

Måling af øjets indre væsketryk (tonometri)

Udføres ved hjælp af et særligt tilbehør til spaltelampen. Undersøgelsen af øjet foregår efter dryp­ning med lokalbedøvende øjendråber, hvorefter øjentrykket måles ved at be­røre den hvælvede hornhinde med en fjederbelastet plan flade.

Den kraft, der skal anvendes for at afflade hornhinden mod den plane flade, er et mål for, hvor stort det indre tryk er. Undersøgelsen er særligt påkrævet ved grøn stær, hvor der ofte findes et forhøjet indre øjentryk.

Man kan også måle øjets indre tryk ved hjælp af luft med et såkaldt to­no­me­ter, der er en trykmåler, som puster luft mod øjet og derved måler trykket i øjet. Der er mange faktorer, der spiller ind ved måling af trykket i øjet.

Øjentrykket kan variere med store personlige udsving og døgnsvingninger, men også ved stress eller nervøsitet.

Oftalmoskopi

Er en undersøgelse af øjets indvendige, bagerste del, som belyses gennem pu­pillen med et oftalmoskop.

Ved at holde glas med forskellig brydning op for­an øjet opnås der mulighed for et forstørret, skarpt billede af nethinden.

Oftalmoskopi er videreudviklet til fotografering af nethinden. Nethinde­foto­gra­fe­ring kan ved anvendelse af optiske filtre fremhæve detaljer, som ikke kan ses ved almindelig oftalmoskopi.

Fotografering af nethinden og blodkar (fluorescensangiografi)

Foregår ved fotografering af nethinden og dens blodkar efter indsprøjtning af et fluorescerende kontraststof i en blodåre, for eksempel en vene i armen eller hånden.

Det fluorescerende stof fungerer som et kontraststof, der viser blodkar og eventuelle utætheder i disses vægge.

Elektroretinografi (ERG)

Er en måling af de elektriske signaler, som opstår i nethinden ved stimulering af synscellerne.

Ved at lave undersøgelse af øjet i henholdsvis lys og mørke kan man måle funktionen af forskellige undertyper af synsceller (tappe og stave). Signalerne registreres ved hjælp af en elektrode, som anbringes udvendigt på øjet, for eksempel indbygget i en kontaktlinse.

Undersøgelse af hjernens synsbaner

Ved hjælp af en anden form for computerteknik er det muligt at registrere syns­impulser fra hjernens synscentre ved at anbringe elektroder på baghovedet, hvor synsbarken er lokaliseret.

De syns­im­pul­ser, der opfanges, benævnes visual evoked potentials (VEP).

Metoden anvendes blandt andet til undersøgelse af impulsledningen fra nethinden til hjernen hos spæd­børn med mistænkte synsnervelidelser.

Ultralydsundersøgelse

Anvendes til måling af øjets anatomiske dimensioner. Ultralydsundersøgelse anvendes blandt andet i tilfælde, hvor det på grund af uklarheder af horn­hin­de eller linse ikke er muligt at undersøge øjet med oftalmoskopi.

Giv et bidrag

Med dit bidrag kan vi blandt andet hjælpe børn og unge med synshandicap, støtte øjenforskning og uddanne flere førerhunde. Sammen kan vi varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser og arbejde for, at de også bliver en del af fællesskabet.