Social og sundhed

Et synshandicap bliver konstateret i sundhedsvæsenet, men habiliterende og rehabiliterende indsatser er forankrede i det sociale system. Vi mener, der er brug for en bedre sammenhæng mellem sektorerne.

Uanset om man mister synet sent eller tidligt i livet, er der brug for den rette indsats på det rette tidspunkt. Det er uanset, om det gælder blinde børn, som skal starte i børnehaven; voksne, som mister synet og derfor har brug for omskoling, eller ældre nyblinde, som har brug for at tilegne sig nye færdigheder for at bevare en aktiv livsstil.

Herunder kan du finde VIVEs undersøgelser om blinde og svagsynedes levevilkår og vores ønske om en reform af det specialiserede socialområde.

Sådan kan du sætte dit præg på Dansk Blindesamfunds social- og sundhedspolitik

På vores årlige landsmøde vælges medlemmer til det social- og sundhedspolitiske udvalg. Udvalget har i samarbejde med forretningsudvalget til opgave at rådgive hovedbestyrelsen om prioriteringer på området.