Er du pårørende?

Et synstab rammer ikke kun den enkelte. Et synstab rammer hele familien. Vi har samlet gode råd og vigtig viden til dig, der er pårørende til et menneske med synshandicap.

Gode råd til dig som pårørende

Det er en markant livsændring, når synet forsvinder. Det rammer ikke kun den enkelte med synstab. Det rammer også de pårørende og omgangskredsen. Alle befinder sig i en helt ny situation, som kræver tilvænning og accept. Derfor har vi samlet 6 gode råd til, hvordan du håndterer den nye situation og bedst støtter den person, der har mistet synet helt eller delvist.

1. Giv tid, lyt og vær til stede. Det tager tid at komme gennem en livskrise. 
   Som pårørende kan du ikke give personen synet tilbage, men du kan være der!
2. Find information. Når man mister synet, er det svært selv at finde information og viden om sin nye situation. Som pårørende kan du hjælpe med at gå på nettet og bestille brochurer og læse dem højt for at finde de rigtige svar – og en løsning!
3. Skab kontakt til ligestillede. At vide, at der er andre i samme situation, kan være en stor hjælp, når det ser mest sort ud. Dansk Blindesamfund har lokale konsulenter med synshandicap i hele landet, som gerne kommer på et uforpligtende besøg.
4. Hjælp til selvhjælp. Som pårørende kan det være let at ”tage over”, men giv den nyblinde tid og plads til at prøve selv. Det er vigtigt ikke at virke omklamrende og umyndiggørende. Spørg eventuelt den nyblinde om, hvornår du skal hjælpe, så du ikke overskrider hendes/hans grænser.
5. Lær ledsageteknik. Det vil spare jer for mange blå mærker og misforståelser, når I fremover skal færdes sammen i det offentlige rum. Og det er hverken svært eller tidskrævende.
6. Sidst – men ikke mindst – pas på dig selv! Og giv også dig selv plads til at reagere på forandringerne. Find nogen at tale med, fasthold dine interesser og bliv ved med at gå ud. Det er ikke egoistisk, og den synshandicappede kan godt være alene hjemme.

Når krisen rammer de pårørende

Et synstab er en livskrise, som også kan sende dig, som er pårørende, ud i en krise. Tab af synet vil i de fleste tilfælde sætte et menneske i krise. Krisens omfang afhænger af, om man mister synet gradvist eller pludseligt, ligesom det også har en betydning, om man er ung, midaldrende eller ældre, når synstabet sætter ind. Men uanset alder er det kritisk at miste synet. Man taber ikke kun evnen til at se, men også alt det, man bruger synet til; at køre bil, male, læse, nyde kunst og kultur, at gå på arbejde og meget mere.

Det tager typisk et til to år at gennemleve en krise. Det kan også være den tid, et menneske bruger på at forholde sig til et synstab. Men den, der har mistet synet, vil resten af livet blive konfronteret med sit handicap, og følelser som sorg, savn og vrede kan blive ved med at dukke op mange år efter.

Pårørende kan også opleve en krisereaktion. I starten er det personen, som har mistet synet, som naturligt er i fokus, mens pårørende automatisk sætter sig selv i anden række. Men på et tidspunkt er det vigtigt, at pårørende også får plads til at reagere på forandringerne. Det påvirker hele familien, når et menneske mister synet. Alle nære familiemedlemmer skal indstille sig på, at opgaver flyttes, og roller ændres.

Det kan være vanskeligt at være vidne til, at ens kære mister synet og begynder at famle rundt. Det kan også medføre følelser som irritation, utålmodighed, skam og skyld. Når én tæt på mister synet, kan der også dukke sorg og savn op hos den pårørende, for eksempel over dét, man ikke længere kan dele eller nyde sammen. Man kan også føle sig egoistisk, når man laver noget, som den uden synet ikke kan være med til.

Konsekvenser af synstab

Pårørende vil ofte se forandringer hos den, som har mistet synet. Det skyldes, at et menneske med synstab kan opleve:

• et følelseskaos med vrede, skam, fortvivlelse, sorg, håb og fortrøstning
• savn af det, de førhen brugte synet til, for eksempel køre bil, se på kunst osv.
• øget træthed, da selv enkle gøremål tager lang tid
• tab af identitet, for hvem er man, når man ikke kan udføre de opgaver, interesser eller det arbejde, man plejede?
• mere lyst til at blive hjemme, fordi det er vante omgivelser, hvor man føler handicappet mindre.
• at blive misforstået, fordi det manglende syn medvirker til, at man går ind i andre på gaden eller ikke får hilst og vinket til bekendte
• bekymringer, usikkerhed eller angst for fremtiden eller for at gå alene på gaden
• øget agtpågivenhed, for nu kan synssansen ikke længere bruges som kontrolsans, der sikrer, at man har husket at slukke for komfuret osv.